Hvordan fungerer professionel snerydning?

Det kan være en spændende tid for nogle personer, når sneen begynder at falde, mens det for andre er en byrde at skulle rydde sine arealer for sne tidligt om morgenen. Hvis man ejer en virksomhed eller institution, er det yderst vigtigt, at arealerne er snefrie og dermed sikre at færdes på, når kunder og børn ankommer.

Virksomheder har ansvar for kunders sikkerhed

Den største udfordring ved snerydning af både store og mindre arealer i forbindelse med både privat og offentlig virksomhed er, at sneen falder løbende. Det er svært at afgøre præcis hvor meget, der kommer og ikke mindst at spå om hvor mange gange på én dag arealet skal ryddes, så det er sikkert at færdes på.

Da en almindelig virksomhed ofte ikke har ansatte, der har kontrakt til at tage sig af snerydning, er det en god idé at få en aftale med et firma, der tilbyder professionel snerydning. Den professionelle snerydning er hurtig og effektiv, og der gives ofte en garanti på kvaliteten af det arbejde, der er udført. Det er nødvendigt at få en aftale med et firma, der har de rigtige værktøjer til netop den type udendørsarealer, som virksomheden råder over.

Derfor skal virksomheder få en aftale om professionel snerydning

Ofte findes der snerydningsservices, der er specialiseret i rydning af arealer for virksomheder, da det kræver en bestemt omhyggelighed at levere snerydning. Rydningen skal minimere risikoen for glatføre, hvilket er særligt vigtigt, når mange mennesker færdes på arealet til fods, på cykel og i bil. Det forventes, at sådanne områder er sikre at færdes på, så eventuelle uheld, der måtte opstå pga. is eller sne, kan føre til erstatningssager.

Sådan rydder de professionelle sne

De fleste professionelle sneryddere har værktøj til enhver type areal. På store arealer som parkeringspladser og indkørsler anvendes en plov, der skubber sneen til side samtidig med, at der saltes på det ryddede område for at undgå dannelse af is. På mindre arealer kan det være nødvendigt at rydde ved håndkraft eller ved hjælp af en mindre maskine – her saltes der også efterfølgende.

Der findes snerydningsservices over hele Danmark, så det skulle være muligt at få ryddet sine arealer til tiden, hvis man allerede nu går ud og laver en aftale med en af de lokale eller regionale sneryddere. Det kan sagtens betale sig at planlægge fremad mod vinteren, så man ikke ender i en uheldig situation den dag, hvor sneen falder – hvad enten det bliver i oktober eller først i februar.

Snevagten A/S

Bjerringbrovej 46

2610 Rødovre

3871 1700