Sådan finder du et godt PR-bureau

Din virksomhed har brug for PR – hvordan finder du et egnet PR-bureau til opgaven? Hvis du står og skal bruge PR i København, så fortvivl ikke, der er masser af bureauer, der kan løfte opgaven for dig.

Det er således ikke svært at finde et PR- eller kommunikationsbureau i København. Det, der kan være krævende, er at finde et bureau, der kan klare opgaven for din virksomhed på bedste vis. Der er dog konkurrence om kunderne blandt kommunikationsbureauerne, derfor kan du ofte finde et kvalitetsbureau til en rigtig god pris.

Hvordan finder du så det bedste bureau til opgaven? Det vil jeg komme nærmere ind på i denne artikel.

Send opgaven i udbud

Start med at kontakte 5 kommunikations- og PR-bureauer, der har ekspertise inden for det område, som din virksomhed har brug for hjælp til. Inviter dem hver især til at byde på opgaven og giv dem en deadline til at komme med et oplæg, som du og dine kolleger så kan vurdere i fællesskab. Når I har fundet de oplæg, I synes virker mest lovende, så inviter disse bureauer ind til at give jeres virksomhed et mundtligt pitch. Til mødet skal du sørge for, at de vigtigste personer fra din virksomhed er til stede, så der er basis for en beslutning, som hele ledelsen kan sige god for bagefter.

Gør et grundigt forarbejde

Til mødet er det vigtigt at stille grundige spørgsmål, så som bureauets håndtering af PR-kriser, der pludselig kan opstå, hvordan de gør brug af digitale og sociale medier, om de har arbejdet med lignende opgaver og bede om eksempler på de resultater, de har opnået i den sammenhæng.

På forhånd bør I have gjort jeres forarbejde, det vil sige gjort jer klart, hvilke resultater I ønsker at opnå. Det kan være omtale i bestemte medier, målbare resultater i forhold til nye kunder osv. I bør også have gjort jer klart, hvad tidshorisonten og budgettet for opgaven er.

Kemien skal passe

Når du og dine kolleger skal foretage det endelige valg, handler det ikke kun om bureauets pitch. Bureauet skal selvfølgelig først og fremmest overbevise jer om, at de er fuldt ud rustet til at klare opgaven. Samtidig er det også vigtigt, at kemien mellem jer passer, ellers bliver det svært at få et frugtbart samarbejde.

Når først I har valgt et bureau, burde I også gøre jeres for, at samarbejdet kommer til at fungere. Derfor er tillid og ærlighed vigtigt. Hvis der er noget, I ikke forstår eller bliver utilfredse med undervejs, så tal åbent med bureauet om det – men på en konstruktiv måde. Det vil få samarbejdet til at gå meget lettere.

 

Rostra Kommunikation A/S

Svanemøllevej 58

2900 Hellerup

33159420