bil brugt garanti

 

For nogle mennesker kan det føles risikabelt at købe brugt bil. Derfor er det en god idé at sikre sig, at den valgte forhandler af brugte biler ikke kun overholder købeloven, men også tilbyder en god garanti i tilfælde af, at den solgte bil er i dårligere stand end forventet. Derfor kan det være godt at benytte en brugtvognsforhandler, som tilbyder en udvidet garanti, det vil sige en garanti, der går ud over købelovens beføjelser. Ifølge loven har du som køber en reklamationsret på 24 måneder, men det er ikke altid nok når det gælder brugte biler. Alt efter hvilken forhandler der er tale om, kan den udvidede garanti variere, og ofte er den bestemt ud fra bilens alder, årgang og stand og kan gå fra 30 og op til 180 dage.

I reglen dækker en sådan udvidet garanti kun selve drivlinjen, det vil sige gearkasse, motor og generatoren. Alligevel kan det være en god ekstra sikkerhed for dig som køber, hvis din købte bil skulle vise sig at være i dårligere stand end forventet. DBFUs medlemmer har ofte en sådan udvidet garanti for brugte biler, men det er forskelligt fra den ene forhandler til den næste, hvordan denne garanti gives. Normalt er betingelserne, at garantien vurderes og fastsættes i forhold til, hvad tilsvarende biler af samme alder og stand normalt koster, og den forudsætter, at bilen kun skal anvendes til normal erhvervsmæssigt eller privat brug. Reparationer, der hører inden for garantien, skal derfor også udføres enten af sælger eller af en reparatør, som er anvist af sælger.

Transportomkostninger i forbindelse med havari er ikke dækket af garantien, og hvis bilen købes, mens dele af fabriksgarantien stadig er gældende, vil denne garanti gælde sideløbende med sælgers garanti. Ved enhver form for hændelse vil der være en selvrisiko på 500 kr., og ved ejerskifte vil garantien ikke længere være gældende. Når du vælger forhandler, bør du tjekke, om sælger kan tilbyde en eller anden form for garanti, der rækker ud over Købeloven, da det ikke er noget, du automatisk har krav på som køber. Denne garanti skal være anført i slutsedlen, og den dækker de fejl, som opstår efter købet er gennemført, så længe de forekommer inden for den aftalte periode for garantien. Det er altid forhandleren, der står med bevisbyrden, hvis det skal godtgøres, at en fejl ikke omfattes af garantiordningen, hvilket giver dig større sikkerhed som forbruger.

Dansk Bilforhandler Union

Broholmvej 152

Korsør, 4220

30 30 84 78