Hvis du skal sælge din café, er nøgleordet effektivitet. Når du har truffet din beslutning om at sælge, er det sandsynligvis fordi, du gerne vil i gang med dit næste projekt. En café, som ikke bliver solgt, kan være en stor hæmsko for dine drømme og planer, og kan have stor indflydelse på din økonomiske situation. Heldigvis kan du selv gøre meget for, at din café bliver hurtigt solgt.

Det er meget afgørende for, hvor hurtigt du kan få solgt din café (eller restaurant, for den sags skyld), at du har gjort dit forarbejde grundigt – og gerne i selskab med en restaurationsmægler, der er ekspert på området. Prisen skal sættes rigtigt; er den for høj, bliver caféen meget vanskelig at sælge; er den for lav, får du ikke det optimale udbytte med dig i dine videre forretninger. Ved at sammenligne salgspriserne i dit geografiske område og ved lignende caféer, forbedrer du muligheden for, at din café hurtigt bliver solgt, markant.

Restaurationsmægler i København

Det er også vigtigt, at du er opmærksom på de helt specifikke udfordringer, der kan være i at sætte din café eller restaurant til salg. Her er nogle af de samme udfordringer i spil, som når du skal sælge din bolig, og samtidig er der udfordringer, der er meget specifikke for restaurationsbranchen. Beliggenhed, områdets andre restaurationer og befolkningens købekraft skal tages med i betragtning, når din café skal sælges. På den måde kan du målrette din salgsannonce til den gruppe potentielle købere, som kunne være interesserede i lige præcis din café.

I sidste ende er det vigtigste nemlig, at du kommer ud til de potentielle kunder. Her kommer restaurationsmægleren for alvor ind i billedet. Der skal skrives en annonce, som skal være indbydende. Professionelle billeder er en god idé at inkludere i annoncen, for det er annoncen, der giver den potentielle køber det første indtryk af din café. Det er også en god idé at beskrive området og fortælle en potentiel køber om, hvilken type kunder du har – det kan hjælpe den potentielle køber til hurtigt at vurdere, om din café er noget for ham.

Hvis du gerne vil sælge din café hurtigt, er det altså vigtigt, at du allierer dig med professionelle folk, der har erfaring med salg af restauranter og caféer. De kender sandsynligvis dit geografiske område bedre end dig, og de vil kunne opstille nogle meget klare og effektive salgsargumenter.

Dansk Ejendoms Center ApS
Åboulevard 31
1960 Frederiksberg C
Tlf: 35 37 28 22