Fjernelse af visdomstænder

Mennesker kan få op til fire visdomstænder i alt – to i undermunden og to i overmunden, som i begge tilfælde placeres bagerst i munden. Visdomstænder udskiftes ikke som de andre mælketænder, da visdomstænder i stedet vokser frem, når du er cirka 20 år gammel. Det er dog ikke alle mennesker, som overhovedet får deres visdomstænder, og der er stor forskel mellem at have skjulte visdomsstænder eller synlige visdomstænder.

Forskellen mellem de skjulte visdomstænder og de synlige visdomstænder
Det er ikke alle som oplever, at visdomstænderne vokser frem, mens andre har store problemer fra visdomstænderne. Når visdomstænderne er skjult nede i kæben, er du problemfri fra visdomstænderne, men når eller hvis visdomstænderne begynder at vokse frem, så volder det ofte mange smertefulde problemer grundet manglende plads i kæben. Af den grund får mange personer fjernet deres visdomstænder, hvis de volder smerter og problemer. Foruden smerterne er en fremvoksende visdomstand eksempelvis også i stand til at skabe betændelse i tandkødet samt skubbe de andre tænder ud af deres oprindelige plads.

Hold øje med dine visdomstænder – både de skjulte og de synlige
Gennem de regelmæssige tandeftersyn holder din tandlæge blandt andet også øje med dine visdomstænder. Dette gælder også på trods af, at de ikke er vokset frem, da det på røntgenbilleder er muligt at se, om dine visdomstænder forbliver skjulte eller, om de viser tegn på at vokse frem. Således er det muligt at forberede sig på, at de muligvis vokser frem. Du vil sandsynligvis mærke ømhed bagerst i munden, hvis en eller flere af dine visdomstænder er ved at vokse frem. I den situation bør du være ekstra opmærksom på symptomer fra visdomstænderne og kontakte din almindelige tandlæge på Østerbro, hvis du bemærker de fremvoksende visdomstænder. Undersøgelser af visdomstænder og eventuelt fjernelse af dem er almindelige ydelser fra tandlægen, så derfor behøver du heldigvis ikke at finde en specialiseret tandlæge til at få styr på dine visdomstænder.

Sådan får du fjernet en synlig visdomstand
Til de mange problemer fra visdomstænder findes der en let og hurtig fjernelse af visdomstænder, så problemet bliver fjernet én gang for alle. Der er derfor ingen grund til at frygte en stor og omfattende behandling, hvis du får problemer med dine visdomstænder. En almindelig fjernelse af en visdomstand foregår ved, at din tandlæge kan se din visdomstand og dens rods placering i din kæbe gennem et røntgenbillede. Herefter er tandlægen i stand til at gå ind præcist og fjerne hele visdomstanden og roden. I tilfælde af en besværlig placering af visdomstanden kan der være behov for behandling gennem et mindre kirurgisk indgreb. Uanset typen af behandling vil det blive udført under lokalbedøvelse, så du ikke mærker noget, når din visdomstand bliver fjernet.

Efter fjernelsen af visdomstanden
Fjernelse af hvilken som helst tand vil altid medføre lidt smerter efterfølgende, men disse smerter er ingenting i forhold til de smerter, som en synlig visdomstand kan medføre på længere sigt. Hullet fra den fjernede visdomstanden skal du huske at være opmærksom på ved at få børstet området ordentligt på trods af ømhed efter indgrebet. Du kan med fordel også bruge mundskyllemiddel for at rense området.
Langeliniebroens Tandklinik
Fridtjof Nansens Plads 2
2100 København Ø
70 24 80 00